Ny cheftræner

Klubben har truffet aftale med DTF Trænerhus

Nærum Tennisklub har indgået en foreløbig 1-årig aftale med Dansk Tennis Forbunds Trænerhus om tilknytning af en træner 2 dage ugentlig.
Det er med stor fornøjelse, at vi byder velkommen til Henning Lundsfryd.
Det overordnede mål med denne aftale er, at klubben vil kunne tilbyde medlemmerne træningsaktiviteter på et højt niveau og skabe nogle stabile rammer for disse træningshold.
Henning vil også have fokus på at rekruttere nye medlemmer, og i første omgang vil han i samarbejde med de aktive, frivillige kræfter i klubben forsøge at øge medlemstallet i ungdomsårgangene 5-22 år og forældrene til de yngste i de årgange, hvilket vil sige de 30-45 år, altså årgange klubben ikke i forvejen har så mange af.
Henning og udvalgsmedlemmer har taget arbejdshandskerne på, og man vil her på hjemmesiden løbende kunne finde tilbud på aktiviteter, der støtter målsætningen.

Er du nysgerrig efter at finde ud af, hvem Henning er, har han skrevet en præsentation af sig selv.
Den kan læses her:

link til Præsentation af NT ny træner Henning Lundsfryd