NTs cheftræner Lucas Hjorth kåret af Dansk Tennis Forbund som Årets Træner

Lucas Hjorth er netop af Dansk Tennis Forbund blevet kåret som Årets Træner.
Lucas blev valgt af DTF p.g.a. sit store drive og engagement, noget vi har stor glæde af i NT, så fra klubbens side skal der lyde et stort til lykke til Lucas.
Vi er meget stolte på dine vegne!

Nogle af de ting, som DTF lægger vægt på ved valg af Årets Træner, er

  • at træneren har udvist ekstraordinært engagement i udviklingen af tennisspillere eller
    gennemført aktiviteter af særlig karakter med generel interesse for dansk tennis.
  • at træneren er et sportsligt og menneskeligt forbillede for de spillere, som vedkommende arbejder med i det daglige.
  • at træneren løbende forsøger at udvikle og uddanne sig til at blive en bedre træner – og dermed skabe det optimale trænings- og læringsmiljø i klubben.

Årets Tennistræner Lucas Hjort – Nærum Tennisklub