|
Klubbens historie
I efteråret 1933 blev der indledt forhandlinger med Søllerød sogneråd om at anlægge en tennisbane i Nærum ved Nærumbanens stationsplads lige ved hovedlandevejen. Arbejdet påbegyndtes i forsommeren 1934. og banen afleveredes i juli. Kontingentet blev fastsat til 15 kr. for sommeren, 10 kr. for juniorer. Forgæves søgte bestyrelsen midler til oprettelse af bane 2 og et klubhus. Begæringen blev imidlertid afslået, hvorfor medlemstallet blev begrænset til 35, og der blev oprettet en lang ekspetanceliste. En del nye medlemmer ophørte dog med at spille, da de fandt sporten for vanskelig.
I 1949 nedlægges den gamle bane og erstattes af 2 nye baner på Hegnsvej ved Alleen. Barneårene synes nu at være overstået, for herefter indtræder en betydelig vækstperiode. Kontingentet blev hævet til 35 kr. Direktør H.C.Andersen fra Nærum Nylonfabrik tilbyder emballage fra amerikanske maskiner til opførelse af et klubhus ved de nye baner. Klubhuset er således opført med støtte fra Marshall-hjælpen.
I 1959 er man blevet så opstemt, måske over at have vundet 50 kr. på en præmieobligation, og man vedtager under pkt. evt. med akklamation at bestille fortæringer straks ved generalforsamlingens begyndelse – nu og i al fremtid.
Det væsentlige arbejde i de kommende år drejede sig om anlæg af bane 3 og 4, hvilket medførte mange og lange forhandlinger med kommunen, der var noget tilbageholdende, da tennis stadig af nogle blev anset for en eksklusiv og dyr sport. Det endelige resultat af de mange drøftelser blev det anlæg, som vi kender det i dag
Hvis I vil have den fulde historie skal I fortsætte og læse gengivelsen af NT’s jubilæumsskrift, da klubben fyldte 50 i 1984. Redaktør er vor afgåede formand Svend Nørregard, der har lagt mange kræfter i bestyrelsesarbejdet samt været initiativtager til udgivelse af dette interessante skrift:
Nærum Tennisklub 50 år – 1934-1984
Dette lille hæfte skal fortælle forskellige træk fra Nærum Tennisklubs historie. Det er jo skik og brug ved et jubilæum, at se tilbage, selvom det nok var mere interessant at prøve at se frem.
De spredte bemærkninger, affattet delvis i tidens sprog, fortæller om en entusiastisk start, en stille udvikling med enkelte tilbageslag i tilslutning til krigen. Derefter jævn fremgang indtil de sidste års ekspansion. I starten ca. 25 medlemmer, i dag ca. 400 med en lang ekspetanceliste.
De fortæller om det energiske arbejde med at skabe en klub og med at etablere det anlæg, som vi selv – og andre med – finder er et af de hyggeligste, der findes, noget om de aktiviteter, der har fundet sted, der har været, og som til dels er de samme i dag.
En tak skal lyde fra den nuværende bestyrelse på medlemmernes vegne til tidligere bestyrelsesmedlemmer for deres indsats, en tak til kommunen for lydhørhed, beredvillighed og støtte, til forbund, union og S.I.S. for hjælp, til de andre klubber i området for godt samarbejde og endelig tak til medlemmerne for det liv, de har skabt på anlægget, og som igen er inspiration for et fortsat arbejde til gavn for sporten og til glæde og berigelse for de borgere, som den henvender sig til, dvs. til alle.
Svend Nørregaard.
Formænd for Nærum Tennisklub 1934- 84
1934-1936 H. Halskov Larsen
1936-1952 Bjarne Senn
1952-1955 H.C.Andersen
1955-1964 Harry West
1964-1965 Hugo Birch-Jensen
1965-1968 Palle Nielsen
1968-1970 Bo Petersen
1970-1976 Niels Heilmann
1976-1977 Niels-Henrik Aschengreen
1977-1984 Svend Nørregaard
1984-2005 Bent Christensen
2005- Per Boel Thomsen
Nærum Tennisklub 1934-1984
Baseret på bestyrelses- og generalforsamlingsreferater.
I efteråret 1933 blev der på initiativ af direktør Leth Rasmussen og bankbestyrer Halskov Larsen indledt forhandlinger med Søllerød sogneråd om at anlægge tennisbaner i Nærum. Sognerådet stillede sig velvilligt og erklærede sig rede til at anlægge en bane på Nærumbanens Stationsplads lige ved hovedlandevejen.
Arbejdet påbegyndtes i forsommeren 1934 og banen afleveredes i juli.
Forinden havde der været nogle møder på Nærum Hotel for at danne en tennisklub og den 20.7.1934 indmeldte sig 26 medlemmer.
Til formand valgtes ovennævnte Halskov Larsen og den øvrige bestyrelse kom til at bestå af direktør Leth Rasmussen, redaktør Vogel-Jørgensen, prokurist Leslie Tudor (kasserer) og stud.mag. G. Mørup-Petersen (sekretær).
Kontingentet fastsattes til 15 kr. for sommeren, 10 kr. for juniorer. Sognerådet forlangte, at kontingentet skulle sættes meget lavt, fordi klubben ikke havde haft udgift med at anlægge banen.
Den 20. juli samledes medlemmerne på Nærum Hotel, hvor formanden berettede om banens anlæg og klubbens dannelse, hvorefter der spadseredes op til den nye bane, der toges i besiddelse ved at der blev spillet nogle sæt. Alle var glade for banen og den smukke gave fra sognerådet.
De følgende dage blev der lagt en spilleplan, og det viste sig, at tilgangen var så stor, at det stod klart for bestyrelsen, at den måtte henvende sig til sognerådet for at få den anden bane anlagt.
På bestyrelsesmøde i februar 1935 blev det meddelt, at kommunen havde afslået begæringen, hvorefter man vedtog at meddele sognerådet, at man da så sig nødsaget til at begrænse optagelsen af medlemmer. Endvidere anmodede man om at få omlagt afløbet på vejen ind til jernbanen, da banen stod under vand ved hvert regnskyl, og om at få banen sat i stand efter vinterens ødelæggelser.
Begge disse ønsker blev opfyldt, derimod ikke det samtidige ønske om at få anlagt et klubhus.
Herefter blev medlemstallet fastsat til 35 og der blev oprettet en ekspetanceliste.
Der blev antaget en banemand fra Vedbæk, der lovede at passe på banen for 40 kr. pr. måned.
Senere samme år blev der, da der ikke kunne skaffes nogen træner, fremsat forslag om at rejse et plankeværk til at spille imod på et stykke af grunden bag banen.
Foråret 1936 var der atter vanskeligheder med afløbet, der dog nu blev behørigt istandsat.
Man kunne godt gennemføre sæsonen for et kontingent på 10 kr. pr. medlem, men der udtales ønske om det hensigtsmæssige i at samle kapital til imødegåelse af kommende udgifter til turneringer o. lign.
Spillelysten var i beklagelig grad i aftagen og der måtte agiteres for nye medlemmer. En del nye medlemmer ophørte med at spille, da de fandt sporten for vanskelig.
Ved generalforsamlingen afgik 3 af de oprindelige medlemmer, herunder formanden, der mente at have opfyldt sin overfor sognerådet påtagne mission, og den anden initiativtager direktør Leth Rasmussen samt redaktør Vogel-Jørgensen.
I stedet valgtes skolekøkkenlærerinde frk. Jensen og direktør Bjarne Senn, der blev formand og Halskov Larsen blev menigt bestyrelsesmedlem.
Samme år søgte man sognerådet og fik tilladelse til at oprette badmintonspil i kommuneskolens gymnastiksal på hverdagsaftner, dog med særligt regnskab for de to funktioner. Kontingentet sattes til 5 kr. for vinteren. Badmintonspillet fik ganske god, om end ikke overvældende tilslutning.
I 1937 nedlagde frk. Mørup Petersen sit bestyrelseshverv p.g.a. travlhed og i stedet valgtes arkitekt Kaj Lütthans.
Man ansøgte kommunen om midler til rød belægning af banen i lighed med den åbnede Trørødbanes med den begrundelse, at belysningen på vor bane var meget stærk.
Man vedtog endvidere, at den nye banemand, gartner Rasmussen, skulle søges undervist i banepasningsteknik på B93, og man fik tilsagn fra Ingerslev Larsen, Vedbæk, om at virke som instruktør.
Endelig blev det foreslået at man til foråret skulle undersøge, om man kunne få etableret et spil med Trørødklubbens medlemmer.
I 1939 meddeltes det, at man havde fået rød belægning og at kontingentet kunne nedsættes fra kr. 15 til kr. 12,50, dels fordi der var tilstrækkelige reserver, dels for at tillokke nye medlemmer. Der kom også 7 nye til gengæld for en afgang på 5. Man modtog en udfordring fra Trørød om at afholde en turnering.
Det vedtoges at juniorer skulle betale 2/3 kontingent, og de kun måtte spille før kl. 17.
Besættelsestiden markerer sig ikke særligt , med mindre det kan henføres dertil, at man i 1940 vedtog ikke at udøve nogen propaganda for medlemstallets forøgelse, da tallet var stort nok til at bestride udgifterne. Der var angiveligt interesse nok for den kommende turnering (mod Trørød?) og man blev anmodet om at forsøge at indføre 2 kvindelige juniorer i denne. Det nævnes, at assistent Bak, der ikke er omtalt tidligere, genvalgtes til bestyrelsen.
I 1941 begynder der at komme bekymringer over dyrtiden. Selv om medlemstallet er steget fra 22 til 25 er det ikke nok til at bestride udgifterne, idet banens istandsættelse kostede 120 kr. mod året før 79 kr., og banemanden skulle have 50 kr. om måneden i stedet for 40. Trods en kontingentforhøjelse til 15 kr. var man nødt til at søge sognerådet om et tilskud på 200 kr., der blev tilstået.
Budgettet var således: Indtægter 375 kr. Udgifter 520 kr. Den planlagte turnering mod Trørød måtte opgives p.g.a. afbud fra forskellige spillere.
Hr. Helge Christiansen indvalgtes i bestyrelsen.
I 1942 stiger medlemstallet til 36, heraf 11 juniorer og man vedtager at afholde en lokal turnering med 1. og 2. præmier for herrer og damer, drenge og piger, og således, at der var handicap for nogle af de formodet bedre spillere, et handicap der bagefter blev ændret til det mildere for damernes vedkommende med henblik på næste års turnering.
I 1943 vedtages det, at baneistandsættelsen skulle ske mellem kl. 17 og 18, da juniorerne sled banen op inden seniorspilletiden. Samme år nævnes regler for gæster, men dog ikke, hvori disse bestod, men i 1944 vedtages , at gæster kun må spille 4 gange om måneden. Til kontrol heraf anlægges en bog, hvor såvel gæst som vært skal skrive sig.
Næste bestyrelsesmøde afholdes 5.5.1945 uden at denne dags særlige karakter omtales. Dagsordenen er en skrivelse til kommunen om tilskud på 300 kr. samt en opfordring grundejerforeningen om at opstille en bænk uden for tennisbanen. Der blev af besparelseshensyn ikke anlagt rødt grus på banen det år, og en ansøgning til unionen om tennisbolde blev afslået, nok et udtryk for, hvor vanskeligt det var at få bolde under og lige efter krigen.
Der blev på generalforsamlingen valgt et spilleudvalg, og medlem heraf blev bl.a. hr. Ib Petersen, første gang et medlem af det senere så bekendte dynasti omtales. En udfordringstavle blev udfærdiget og øjensynlig flittigt brugt.
I 1946 blev summen til præmier til den interne turnering sat op til 60 kr. Turneringen mod Trørød kunne ikke gennemføres.
I 1947 diskuterer man mulighederne for at opføre et hus og i 1948 vedtages at købe en gjord til nettet ligesom trænerspørgsmålet diskuteres.
I 1949 fejre s klubbens 15 års dag ved en fest på hotel Øresund til 7,50 kr. pr. medlem + 7,50 kr. i tilskud, dog højst 150 kr.
Man diskuterer at erstatte striberne med malede tagpapstrimler men afstod herfra, da man mente erfaringerne var dårlige. Til gengæld vedtoges det at købe en ekstra kost til banens vedligeholdelse.
Det fremgår, at en af hattefabrikken udsat vandrepokal nu var vundet 3. år i træk af Nærum over Trørød og dermed til ejendom. Den blev taget i forvaring af formanden.
Efter at medlemstallet gennem mange år havde ligget på ca. 35 steg det i 1949 til 48 “hvad der gør det umuligt at gennemføre spillet for de enkelte medlemmer i rimeligt omfang”. Derfor diskuterede 3 muligheder:
1) En bane i tilføjelse til den foreliggende.
2) Oprettelsen af 2 nye baner på Hegnsvej ved Alleen og nedlæggelse af den gamle bane.
3) 2 baner ved stadion
Der var klar stemning for mulighed nr. 2.
Barneårene syntes nu at være overstået, thi herefter indtræder en betydelig vækstperiode.
Nærum vandt i 1950 atter over Trørød (8 – 2) og til den interne turnering var udsat fine præmier: Til damerne nylonstrømper velvilligt skænket af nylonfabrikken ved direktør H.C.Andersen. Til herrerne gavekort til hatte fra hattefabrikken. Man var dog enige om, at der også skulle udsættes præmier, hvorpå der kunne foretages gravering. Til gengæld ydedes der intet tilskud til klubsammenkomst.
Af større betydning på længere sigt var dog kommunens tilsagn om anlæg af 2 baner på Hegnsvej, og der blev givet bemyndigelse til at hæve kontingentet til 35 kr. i den anledning.
Man tilkendegiver også at ville være blandt de lidt større, ved at søge afholdt turnering mod enten Vedbæk, Holte , Hørsholm eller Rungsted, og man indmelder sig i Sjællands Tennisunion.
Direktør H.C.Andersen tilbyder emballage fra amerikanske maskiner til opførelse af klubhus ved de nye baner. Klubhuset er således opført med støtte fra Marshall-hjælpen.
I 1951 er man blevet helt opstemt, måske over at have vundet 50 kr. på en præmieobligation, og man vedtager endda under pkt. evt. og med akklamation at bestille fortæringer straks ved generalforsamlingens begyndelse – nu og i al fremtid.
I 1952 afholdes for første gang både handicapturnering og almindelig turnering, og man undersøger mulighederne for at deltage i Sjællandsturneringen. Det vedtages at anskaffe en flagstang med klubvimpel. Det oplyses også, at der er oprettet en overenskomst mellem klubben og sognerådet i forbindelse med det ny baneanlæg. Samme år afgik direktør Senn som formand og erstattedes i bestyrelsen af direktør H.C.Andersen.
Herefter er der ingen notater eller referater i protokollen før 1961, men fra anden side er det oplyst, at direktør H.C.Andersen var formand til 1965, da han rejste til udlandet og blev afløst af Harry West.
Det væsentlige arbejde i de kommende år drejede sig om anlæg af bane 3 og 4, hvilket medførte mange og lange forhandlinger med kommunen, der var noget tilbageholdende, da tennis stadig af nogle blev anset for en eksklusiv og dyr sport.
Hele det pågældende areals udnyttelse skulle samtidigt behandles, ungdomsgården og alderdomshjemmet placeres.
I forbindelse med bygningen af ungdomsgårdens hal var man fra klubbens side inde på at gøre den så stor, at der også kunne spilles tennis der, men den endte med at blive et par meter for kort. Alligevel spillede man i et vist omfang en slags tennis i hallen.
Det endelige resultat af de mange drøftelser blev det anlæg vi kender i dag.
Det fremgår i 1961, at formand er hr. West, kasserer fru Bjørndahl og som suppleant til spilleudvalget optræder nu for første gang hr. Bo Petersen, der senere bliver baneinspektør.
Der vedtages regler for gæstespil således: Ønsker 2 eller flere medlemmer at leje 1 bane sammen med 1 eller flere gæster erlægges intet gæstekontingent. Ønsker 1 medlem at leje 1 bane sammen med 1 eller flere gæster erlægges 2 kr. pr. time. Ønsker 2 eller flere gæster at leje 1 bane alene erlægges 5 kr. pr. time.
Man beslutter hurtigst muligt at lade klubhuset prioritere for at afvikle gælden til nylonfabrikken og Handelsbanken.
I 1962 udpegede en række sportsklubber i Søllerød Kommune hr. Finn Glud Konradsen til idrættens repræsentant i et af Søllerød Kommune nedsat ungdomsnævn, og senere samme år tages initiativ til stiftelsen af en sammenslutning af idrætsforeninger i Søllerød Kommune.
Internt vedtages det, at det 3. medlem fra samme familie kun betaler halv kontingent. Og man vedtager “i princippet” at installere varmt vand i baderummene.
Den 22.5 nedsættes et arbejdsudvalg til maling og reparation af klubhuset bestående af hr. Hinstrup (formand), hr. Torben Petersen, hr. Henrik Questgaard og hr. Bjørn Questgaard.
I 1963 antages en banepasser til kr. 600 pr. måned og den professionelle træner mr. MacDonald antages til at træne juniores 1 gang ugentligt.
En træningsmur vest for klubhuset anlægges og hr. Palle Nielsen vælges til spilleudvalget.
Man blev bemyndiget til at købe møbler for indtil 300 kr.
I den lokale turnering mod Trørød har Nærum atter vundet en af Trørød udsat pokal til ejendom. Den blev overdraget til formanden.
Samme år diskutteredes i S.I.S. regi om kommunernes idrætsforeninger skal have en trænertilskudsordning.
Kontingentet hæves til 70 kr.
I 1964 afgik hr. West som formand og skænkede klubben et Dannebrogsflag. Han blev stærkt hyldet og udnævnt til æresmedlem. hr. Birch-Jensen efterfulgte ham, og hr. Palle Nielsen blev spilleudvalgsformand, hr. Bo Petersen suppleant til bestyrelsen.
Man vedtager at arbejde for en tennishal sammen med de andre tennisklubber i kommunen, da “der ikke kan bygges ved idrætsanlægget ved Rundforbi”.
Allerede i 1965 måtte hr. Birch-Jensen afgå som formand af mangel på tid, og han blev erstattet af hr. Palle Nielsen. Også fru Bjørndahl afgik og erstattedes af hr. Hinstrup, der afløstes som baneinspektør af hr. Bo Petersen.
Den nye formand foranlediger snart et møde mellem bestyrelserne for de øvrige tennisklubber i kommunen med henblik på et initiativ for at fremme planerne om byggeri af en tennishal og allerede næste år, i 1966 bliver de 4 klubber enige om i fællesskab at købe en boblehal til opstilling på Carlsmindevej.
På S.I.S.’s møde i 1967 drøftes faste bestemmelser for amatørtræneres honorering.
I 1968 overtager kommunen istandsættelsen af banerne hvert forår 2/3 af kostprisen. Herefter afgår hr. Palle Nielsen som formand og erstattes af Bo Petersen. Ind i bestyrelsen træder Kai Henningsen som sekretær og Helge Sørensen som kasserer, Torben Petersen som baneinspektør.
Et forslag om at indlemme Nærum tennisklub i Holte Tennisklub nedstemmes enstemmigt.
Ungdomsoprøret markerer sig i protokollen. Klubbens honoratiores omtales ikke længere med titel eller som herrer, men alene med navn.
I 1969 anskaffer klubben girokonto til kontingentindbetaling og Ole Melson kommer nu ind i bestyrelsesarbejdet.
Der spilles stærk-svag turnering for første gang, og kontingentet fastsættes til 100 kr. Der omtales en tur til Hamburg.
I 1970 er det meget vanskeligt at skaffe grus til bane. Én bane er klar lørdag d. 16.5., resten først lørdag d. 23.5. Der agiteres for bladet “Tennis”. Hvis det bliver regnvejr på åbningsdagen vil der blive arrangeret bingo-spil. Et nyt dynasti holder sit indtog med denne turnering, idet Inga Dalmo vinder sammen med Ole Sørensen i den afholdte lynturnering.
Støtten fra kommunen, især til juniorarbejdet, kommer i faste rammer og senere indføres den kendte rabatordning for unge under uddannelse.
Man forsøger at lægge salget af øl og vand i faste rammer og for første gang tales om baneudvidelse.
Niels Heilmann vælges til ny formand og Karsten Melson bliver spilleudvalgsmedlem. Palle Nielsen udpeges til konsulent.
I 1971 ses turneringsplanlæggelsen at indtage en større plads: Stærk-svag turnering – juniorturnering – handicapturnering – Søllerødturnering – Hamburgtur – klubmesterskaber med efterfølgende fest.
For første gang diskutteres investering af klubbens kapital og P.E.Jacobsen foretager en analyse af klubbens midler. Resultatet omtales ikke. Ivan Hinstrup fratræder efter mange år som revisor og bestyrelsesmedlem.
I 1972 er der ca. 275 medlemmer, heraf 60 juniorer. Klubben måtte aflyse Hamburgturen, men ellers var aktiviteten stor.
Bestyrelsens enkelte medlemmer genvalgtes med akklamation. Kasserer Ole Melson endda med totalakklamation.
For første gang omtales halbyggeri ved Rundforbivej.
Det diskutteres på generalforsamlingen, om klubben skal drives mere sportsligt frem, men det vedtages at fortsætte den stille fremgangslinie (træner – bedre turneringer – juniorstøtte m.v.), men at afholde sig fra mere vidtløftige planer.
Bestyrelsen består nu af Niels Heilmann, Helge Dalmo, Ole og Karsten Melson samt Bent Christensen.
I 1973 anmeldes et hold til holdturneringen, og det fremgår, at der findes en aftale med Holte om gensidigt gæstespil. Man vil søge denne aftale udvidet til de andre klubber i Søllerød. Danmarksmesterskaberne i veteranturneringen var årets hovedbegivenhed, og klubben blev udnævnt til Danmarks hyggeligste tennisklub.
Det vedtages, at menige soldater kan spille under rabatordningen.
Der er nu 260 medlemmer og man diskuterer stop for tilgang, hvilket forkastes.
I øvrigt diskutteres forskellige forbedringer i klubhuset og på banen (dommerstole, bænke, vandingsanlæg, gulvtæpper m.v.)
For 1974 søges tilmeldt 2 hold til Sjællandsturneringen. Trænerspørgsmålet diskutteres igen. Der drøftes sodavandssalg og nøgler til klubhuset.
Formanden anfører i sin beretning, at Nærum tennisklub er andet end en motionsklub. Vi er blevet en sportsklub.
Der udføres forskellige forbedringer i klubhuset, bl.a. med hensyn til badefaciliteter. Anskaffelse af boldmaskine diskutteres til hjælp for træneren.
I øvrigt var årets begivenhed 40-års jubilæumsfesten, der noteres som en stor succes.
Nye navne kom i bestyrelsen ved den lejlighed, Anette Due Trzecieski som kasserer, N.H.Aschengreen, Birger Hansen og Asger Høeg.
Halprojektet synes nu at være i god gænge og klubben forudser at skulle deltage i projekteringsudgifter med ca. 15.000 kr.
Fra og med 1975 synes aktiviteterne i klubben stort set at være de samme som i dag, og de spørgsmål, der diskutteredes er stadig aktuelle. Det drejer sig om klubbens økonomi, det kommunale tilskud, de forskellige eksterne og interne turneringer, trænerforhold, specielt for juniorerne, udfordringstavlen. Med det stigende medlemstal kommer problemet om banetegning ind foruden spørgsmålet om turneringsspillere kontra motionsspillere, således som det er kendt fra andre klubber.
I 1976 afløses Niels Heilmann af N.H.Aschengreen. På generalforsamlingen diskuteres, om det høje kontingent til Unionen er pengene værd, men det mener man alt i alt nok.
Vinteren 1976-77 er det nu halproblemer, der diskuteres, idet hele den ny hals funktion og administration blev fastlagt stort set, som det virker nu. I 1977 vælges Svend Nørregaard til formand.
Senere diskuteres ved mange lejligheder spørgsmålet om en 5. bane, som man søgte kommunen om allerede i 1976. Ved anlæg af en 5. bane må man tage flere medlemmer og man påpegede at flere Sjællandsarrangementer ville blive henlagt til klubben. Problemet turnerings- kontra motionsspil er i forvejen accentueret ved anmeldelsen af et juniorhold og et superseniorhold foruden de 2 seniorhold. Hertil kommer, at en 5. vil være vanskelig at indpasse uden at hele anlæggets natur kompromitteres.
I 1979 kommer der et nyt hegn om banen og bane 1 og 2 omlægges. Samme år vedtages regler om, at banerne skal fejes af de, som forlader banen, men i de kommende spilleres tid. Der etableres “Åbent hus” i sommerferien.
Tennishallen ved Rundforbi og samværet i hallen med de øvrige 3 tennisklubber i kommunen har betydet meget for tennissporten i Søllerød. Flere fællesarrangementer er nu fast etableret, såsom Søllerødmesterskaber, Grisestiturnering, Juleturnering m.v. og de gode træningsmuligheder har bedret turneringsspillernes standard.
En ting er omtalt meget lidt i de officielle papirer. De mange og gode fester, der har været afholdt, de seneste år i klubhuset og i tennishallen. De har været præget af den hygge og det sammenhold, der har været i klubben om den sport, der for mange medlemmer er blevet en livsform. |
