Forårsbrev 2009


 

Sæsonstart på et jubilæumsår 2009

Nærum Tennisklub kan i 2009 fejre sin sæson nr. 75. Jubilæet vil blive markeret med en fest for klubbens medlemmer, ledsagere og børn Lørdag den 13. juni 2009.
 Reservér dagen allerede nu og læs om arrangementet på vedlagte indstik. Der vil også være et opslag i klubhuset.

Lørdag den 18. april 2009 kl. 10:00 vil klubbens flag glide til tops ledsaget af et trefoldigt ”hurra” fra alle de fremmødte. Traditionen tro vil der være lodtrækning om præmier blandt de tilstedeværende, som har betalt kontingent inden den fastsatte frist, onsdag den 1. april 2009. Efter åbningsceremonien afholder vi som sædvanligt en double-turnering, hvor alle er velkomne til at deltage. Der vil også være mulighed for, at interesserede børn og voksne kan få en kamp på minitennisbanen.

Aktiviteter

Vi fortsætter naturligvis den gode tradition med ”Åbent hus” hver tirsdag og torsdag kl. 9.00-11.00. Og husk, at formålet med denne aktivitet er at komme til at spille med så mange forskellige medlemmer som muligt.

Hvis vejret tillader det, og der er stemning herfor, vil der sæsonen igennem blive arrangeret torsdagsgrill.
I år vil der herudover blive arrangeret en jubilæumsturnering (stærk/svag), med masser af præmier. Tidspunktet bliver oplyst ved opslag i klubhuset.
I uge 27 holder klubben Summer Camp for børn.
I år vil der også blive mulighed for juniortræning om søndagen.  

Træning

For klubbens juniorer vil der igen i år blive arrangeret træning. Læs om mulighederne og tilmelding på klubbens hjemmeside (tilmeldingsfrist inden den 15. april).
For seniorer vil der være træning for begyndere og let øvede hver torsdag kl. 18:00 – 19:00. Første gang er torsdag den 7. maj 2009. Se opslag i klubhuset.

 

Kontingenter 2009

Jubilæumsmedlemskab 2009 – halv pris for nye medlemmer i jubilæumsåret.

Nye, voksne medlemmer over 25 år. Halvt kontingent:               kr. 475,-
                                                               Halvt indskud:                   kr. 200,-

Nye, juniormedlemmer over 25 år. Halvt kontingent:                  kr. 250,-
                                                               Halvt indskud:                   kr. 100,-

Individuelt medlemskab pr. sæson                                                                       

Seniorer                                                                                           kr. 950,-
Juniorer                                                                                            kr. 500,-
Passive medlemmer (betaler ikke indskud)                                kr. 100,-

Familiemedlemskab pr. sæson

Der er nu rabat til den 2. og de f ølgende juniorer i samme husstand.
De betaler kun 50% af junior-kontingentet.

Private offentlige virksomheder samt foreninger

Pris pr. medlem pr. sæson                                                               kr. 700,-

Baneleje virksomheder og foreninger

Timepris pr. bane for hele sæsonen                                              kr. 1500,-
Banelejen gælder kun for tidsrummet kl. 07:00 til 8:00

Indskud (kun ved indmelding)

Sebniorer :                                                                                        kr. 400,-
Juniorer:                                                                                            kr. 200,-
Indskud for nye virksomheder                                                         kr. 2000,-

Beløbene er klubbens normale indskud, jf. jubilæumstilbud ovenfor

 

Gæster

Også i den kommende sæson vil det være muligt at tage gæstespillere med, men vi har fortsat en øvre grænse på fem besøg i løbet af sæsonen. Prisen for gæstemærker til double er kr. 20,- pr. gæst. Prisen for et gæstemærke til single er kr. 40,-. Regler for tegning og fremgangsmåde er opslået i klubhuset.

 

Fødselsår, telefonnummer og e-mail adresse

Klubben skal oplyse medlemmernes aldersfordeling til Dansk Tennisforbund, og mulighederne for tilskud fra kommunen afhænger også af denne aldersfordeling. Det er derfor vigtigt at anføre fødselsår på indbetalingskort eller ved netbankindbetaling.
Det er frivilligt, om man vil oplyse telefonnummer og e-mail adresse. Hvis du anfører disse oplysninger, vil de blive skrevet på medlemslisten, som vil være tilgængeligt på hjemmesiden og på opslagstavlen i klubhuset.

Sæsonen løber frem til den 15. september. Fra denne dato vil klubhuset være aflåst, men nettene vil forblive på banerne, så længe vejret tillader udendørs tennisspil.

 

Vel mødt til jubilæumssæsonen i Nærum Tennisklub.

HUSK at sætte X i kalenderen den 13. juni.